Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK

Mads Ziegler er manden bag Mads Z. Med et alsidigt og tidssvarende designsprog har Mads Ziegler gennem 25 år udlevet sin passion for smykker, og udtrykt sin forkærlighed for de ædle materialer i kompromisløse designs til tidens kvinder. At det netop blev i smykkebranchen, Mads Ziegler skulle slå sine folder, lå ikke lige i kortene, og var som sådan ikke en velovervejet strategi. Med afsæt i salg inden for andre brancher tog Mads Ziegler i 90'erne hul på det, der skulle vise sig at blive en rodfæstet passion for smykker. Og den passion går hånd i hånd med både nysgerrighed og modighed inden for design og branding. "Jeg er nok ikke specielt kunstnerisk anlagt, men har altid tegnet og modelleret ting, og haft en stor interesse for det æstetiske og for det gode design." Og det blev hen ad vejen kanaliseret over i brugbare designs, som kunne passe ind i den vision, som opstod efter nogle år i branchen.

Mads Z smykker ses i dag i de 3 hovedkollektioner; Gold Label, Silver Label og White Label. Smykkerne i disse kollektioner appellerer til kvinder i forskellige livsfaser, forskellige anledninger og stemninger. "Som jeg ser modebilledet i dag, så følges moden af kvinder i alle aldersklasser - også kvinder i 60'erne og 70'erne går op i sig selv, deres udseende, make up, tøj og ikke mindst deres smykker. Derfor tænker jeg hellere typer end i aldersklasser, når jeg designer nye smykker", siger Mads Ziegler.

”Det handler om at skabe smykker, som siger nogen noget. Når jeg designer smykker, er det vigtigt for mig at opnå et formsprog, der appellerer til den kvinde, der skal bære smykket. Jeg elsker, når smykker rammer plet og underbygger det udtryk, en kvinde føler sig godt tilpas med. Inspirationen til mine design finder jeg overalt i hverdagen – det kan f.eks. være, når jeg nyder udsigten over Svendborg Sund fra min bopæl i det idylliske Troense på Sydfyn, eller når jeg er på rejser rundt omkring i verden"